Siden er under ombygning.

Etik i sundhedsvæsenet
Jacob Birkler Som sundhedspersonale vil man ofte stå i svære etiske situationer, hvor der skal træffes et vanskeligt valg. Men hvad kendetegner disse etiske situationer, og hvordan kan man som sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker eller jordemoder arbejde med etik i sit professionelle virke? Gennem oplysende eksempler fra sundhedsvæsenet gennemgås alle de grundlæggende etiske teorier og begreber. Centralt står de mange redskaber til belysning og behandling af de svære etiske situationer med det mål at skabe et oplyst grundlag for en dialog om etik inden for sundhedsområdet.

Bogen er udkommet på Munksgaards forlag.

Se bogens indholdsfortegnelse

Sygeplejersken nr. 24/2006
‘...Bogen præciserer på anvendelig vis, hvad der definerer et etisk dilemma i dag, at værdikonflikten og dermed menneskesynet bliver kernen i dilemmaet, og at man kan vælge forskellige vinkler til sin analyse, alt efter den aktuelle problemstilling. Der gives mange relevante eksempler fra klinisk praksis, hvor vinkelen på dilemmaerne fint stemmer med de enkelte kapitlers overskrift. Afsnittet om etiske teorier relateres illustrativt til nutidige etiske dilemmaer inden for sundhedsvæsenet (...) Bogen er, med sin redskabspræsentation til værdianalyse af nutidige etiske dilemmaer, højaktuel som et arbejdsredskab for fremtidens Lokale Klinisk Etiske Komiteer i det danske sundhedsvæsen. Som opslagsværk for de lokalt arbejdende komiteer kan bogen forventes at blive et hyppigt anvendt redskab, når aktuelle etiske dilemmaer skal drøftes, for den vil være ideel med sit lettilgængelige sprog.‘